Forrige nyhed Næste nyhed
mandag den 03. juni 2019

Tusinder indtager Ringkøbing til Wild West


7371
03 juni

Tusinder indtager Ringkøbing til Wild West Open By Night

 

Da Wild West Open By Night blev afviklet sidste år, var Ringkøbing fyldt med glade mennesker. Det håber Ringkøbing Handelsforening sker igen i år – og laver som noget nyt Kæphestevæddeløb mellem de handlende.

 

Det bliver en fest af de store, når Ringkøbing fredag den 7. juni omdannes til en Wild West by med masser af aktiviteter, Western-stemning og masser af varer til rene lave Cowboy-priser.

 

- Det er årets største Open By Night, og der plejer at være sort af mennesker i byen. Borgerne og turisterne i området, har taget den her aften til sig, og kombinerer gode oplevelser med at handle gode tilbud, siger Købstadschef Jacob Muldkjær Rasmussen.

 

Dyster i Kæphestevæddeløb

Årets nyhed til Wild West Open By Night er kæphestevæddeløb. Her kan man enten komme med sin egen kæphest, lave en kæphest eller låne en kæphest.

 

- Forud for hvert løb, skal man gætte hvilken hest, der vinder og kan vinde flotte præmier fra byens butikker, fortæller Jacob Muldkjær Rasmussen.

 

Kæphestevæddeløbene afvikles på Torvet og starter kl. 18.00 med løb for børn op til fem år, kl. 19.00 fra seks til ti år og fra 20.00 fra 11 til 15 år.

 

- Vi slutter dagen af med, at byens handlende dyster imod hinanden på Torvet kl. 22.00. Tidligere kårede vi årets ”Wild West Butik”, men i år bliver det afgjort med Kæphestevæddeløb, siger Jacob Muldkjær Rasmussen.

 

Kæmpe program overalt i byen

Ringkøbing kommer til at summe af liv, og der bliver noget for hele familien 

 

På Torvet er der udover Kæphestevæddeløb også livemusik på scenen med Mr. Jack & The Daniels, mulighed for at møde Ringkøbing Håndbolds spillere samt Naturkraft ved Vestjysk Bank og så har Sct. Georggilderne tombola i Tombolahuset.

 

Det er også på Torvet, man kan finde den store Wild West By med masser af børneunderholdning blandt andet : Lassokast, Rodeotyr, skydtelt, snobrødsbagning, ridning, Western hoppeborge og meget andet.

 

I Gågaden er der danseopvisningen Swing & Rock'n roll med Kom og Dans i Ringkøbing (foran Hans Ruby).

 

I Torvegade er der musik med Victor Svold og madtelt foran Superbrugsen mens Team Wild Boys udstiller Garden Puller ved Sportigan. 

 

I Algade er der livemusik ved Expert, man kan møde Byens Bil og lære mere om Ringkøbings delebilsordning, ligesom man kan møde Radio Ringkøbing, Stafet for Livet, komme til reolmarked hos Guld & Rod og opleve Linedance foran Skoringen.

 

Også havnen kommer til at summe af liv. Staby Efterskole og Repræsentationsholdet laver gymnastikopvisning, der er fjordsprint  med Fjordsvømmerne, Marinehjemmeværnet holder åbent skib ligesom rundturene med Hestevogn starter på havnen. 

 

- Der vil være masser af muligheder for at få en god aften i byen, hvor man både kan få lidt at spise og en kold øl eller hvad man ellers måtte have lyst til samtidigt med, at man lytter til god musik – og får taget del i de mange gode tilbud, byens handlende præsenterer til Wild West Open By Night, slutter Jacob Muldkjær Rasmussen.

 

Du kan se hele programmet her

Forrige nyhed Næste nyhed

Nyheder
Seneste
Egoistbogen
Kærligheden trak Connie fra Imerco Home mod Ringkøbing
Bevingede gæster hos Hotel Ringkøbing
Aktiviteter
Kommende Arkiv
Alsang på Torvet i Ringkøbing
Lav dine egne havespil: frisbee-golf og fiskedam.
Den store havefest - Open By Night