Masser af sommermusik på Torvet i Ringkøbing
Masser af sommermusik på Torvet i Ringkøbing
Tovet i Ringkøbing kommer til at summe af aktiviteter sommeren over, og et af de sikre tegn på, at sommeren er over os, er når sommerkoncerterne starter.
Det gør de for alvor på lørdag, hvor Skjern Salonorkester indtager scenen på Torvet.
- Sommermusik på Torvet er en institution i sommerlivet i Ringkøbing, og tiltrækker masser af mennesker i løbet af sommeren. Musikken er med til at sprede hygge og ikke mindst give liv i byen, siger Købstadschef Jacob Muldkjær Rasmussen.
Handlende står bag
Musikken på Torvet bliver arrangeret af Foreningen Musik på Torvet.
- Foreningen Musik på Torvet blev stiftet i 2009 og formålet er at arrangere koncerter på Torvet. Indtægterne i foreningen kommer fra medlemmerne, der bl.a. tæller spisestederne på Torvet og de butikker og virksomheder, der ligger rundt om Torvet. Herudover arrangerer Ringkøbing Handelsforening flere gratis koncerter i forbindelse med større events i byen, fortæller Jacob Muldkjær Rasmussen.
Musikken er sponseret af Hotel Ringkøbing, Café Victoria, Torvets Grill, Ringkøbing Landbobank, Vestjysk Bank, Vaffelboden, RIngkøbing Handelsforening samt Torvets stadepladsholdere.
Se hele årets musikprogram her