Forrige nyhed Næste nyhed
tirsdag den 16. august 2022

Kærligheden trak Connie fra Imerco Home mod Ringkøbing

Annika

4498
16 august

 

Kærligheden trak Connie fra Imerco Home mod Ringkøbing

 

Connie Liljegren er en travl kvinde, der sjældent sidder stille, men for det meste kan du finde hende et eller andet sted i Imerco Home i Ringkøbing.

For blot et år siden, i august 2021 overtog Connie posten som butiksbestyrer af Imerco Home.
Men den post er hun skam ikke kommet sovende til.

 

Erfaring og glæde er nøglen

Connie har nemlig arbejdet i Imerco-kæden i over 33 år.
Med stillinger i tre forskellige Imerco-butikker, senest i City Nord i Esbjerg, har Connie prøvet lidt af hvert, og hun kender hele sortimentet.

"Jeg kender varerne godt, og ved hvad folk har brug for, måske endda bedre end de selv gør" griner Connie.

 

Kærligheden trak mod nord

For fem år siden mistede Connie sin mand til kræft.
"Jeg havde egentlig indstillet mig på at skulle være alene, men mine børn var af en anden overbevisning.
Så de hjalp mig med op oprette en profil på en datingside, hvor jeg møder en sød mand fra Fåre ved Lemvig" fortæller Connie.
Connie ville derfor gerne flytte længere mod nord, og da hendes chef foreslog Ringkøbing, slog hun til.

"Ringkøbing er en dejlig by med en god Imerco Home butik.
Der sker noget, både i byen og butikken, og det kan jeg godt lide" fortsætter Connie.

 

Turister og dansk hygge

Ringkøbing er i høj grad præget af turister, særligt fra Tyskland, og dem byder Connie glad velkommen i butikken.
"Jeg øver mig på mit tysk, og turisterne roser mig, selvom jeg nogle gange får byttet lidt om på tallene, når jeg skal fortælle prisen" klukker Connie.

Visionen for butikken er klar: Imerco Home i Ringkøbing skal være hyggelig at træde ind i, og kunderne skal have mulighed for at lære både butikken og personalet at kende, så man føler sig velkommen og tryg.

"Mit mål er at gøre kunderne glade. Derfor møder jeg ind med et smil hver dag, for det smitter af på mine medarbejdere og de giver de videre til vores kunder.
Det vil vi gerne være kendt for, og så selvfølgelig vores gode service" afslutter Connie.

 

 

Forrige nyhed Næste nyhed

Nyheder
Seneste
Ny købsstadschef: Velkommen til Caroline
Egoistbogen
Kærligheden trak Connie fra Imerco Home mod Ringkøbing
Aktiviteter
Kommende Arkiv
Ghostwalks i Ringkøbing (Deutsch)
Ghostwalk i Ringkøbing (dansk guide)
Ghostwalk i Ringkøbing (dansk guide)