Ringkøbingløbet 2025

Ringkøbingløbet 2025
Lørdag den 26. juli med start fra Ringkøbing Rådhus kl. 9.00
Byen er vært ved morgenkaffe for deltagerne. Turen foregår på Ringkøbing-egnen, og dens længde er ca. 100 km. Før start udleveres forskelligt kort- og info-materiale og de enkelte hold præsenteres foran et veloplagt publikum. Undervejs på ruten gøres ophold i sommerlandet, hvor der også er frokost. Løbet 2024 slutter igen i år ved Hotel Fjordgården.
kl. 15.00 -
Old Timer Expert Class – en særlig konkurrence for deltagere,
der er tidstypisk klædt på i forhold til deres køretøj. (Indgår en større omklædning i
forevisningen, er der mulighed for omklædning på hotellet før præsentationen).
Foran et særligt dommerpanel interviewes deltagerne, hvis præsentation, påklædning og
køretøj vurderes af dommerne, der sædvanligvis er lige så oplagte til spøg som deltagerne.
Præmierne for Ringkøbingløbet og for Old Timer-konkurrencen overrækkes umiddelbart
efter. Præmier vil kun blive overrakt, såfremt modtagerne er til stede ved uddelingen, og
tilfalder ellers den næste i vinderrækken.