”Fjord-MC Oldtimerløb 2026
Fjord-MC Oldtimerløb - afholdes lørdag d. 20. JUNI 2026
Fjord-MC Oldtimerløbet hvor formålet først og fremmest er hyggelig sammenkomst, er et løb for klassiske motorcykler/scootere der er registreret i 1998 eller før, med eller uden sidevogn. Til solo-køretøjer kan der tilmeldes max 1 ekstra person og til køretøjer med sidevogn kan der tilmeldes max 2 ekstra personer. Alle tilmeldte møder på havnen i Ringkøbing til registrering og udlevering af startnummer m.v. (Startnummer tildeles efter årgang med ældste sidevogns-cykel først og derefter alle solo-cykler efter årgang)
Oldtimerløbet bliver som tidligere afholdt på havnen i Ringkøbing. Der vil også som tidligere være kaffe og kanelkage på havnen fra kl. 10:00. Efter registrering, kaffe, lidt hyggesnak og sparken dæk m.v. sendes deltagerne afsted enkeltvis i startnummerorden på en køretur i lokalområdet. Køreturen der i år er på ca. 93km. har indlagt nogle små opgaver, der skal løses/besvares på bedste vis for at deltage i konkurrencen om de fine præmier. Kontrolkort/opgavebesvarelse afleveres straks ved tilbagekomst efter køreturen, Frokost pausen holdes ved Ejstrupsøerne hvor der vil blive udleveret en frokostbolle eller lignende. Turen slutter ved Vesterhavs Hallen med fælles spisning og præmieoverrækkelse.
Startgebyr for deltagelse er kr. 235,- pr. MC med fører og kr. 210,- pr. ekstra person. Tilmelding senest TORSDAG d. 15. maj 2026. Tilmelding til Oldtimerløbet foregår ved at gå ind på vores hjemmeside https://www.fjord-mc.dk/oldtimerlobet/ hvor du vil guidede igennem forløbet. Når du har udfyldt tilmeldingsblanketten på næste side, så husk at trykke på ”Send tilmelding” knappen. Du vil så inden for få dage modtage en mail med bekræftelse på din tilmelding. Kender du andre som måske kunne have lyst til at deltage, så fortæl dem gerne om denne hjemmeside. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til os på oldtimerlobet@gmail.com eller evt. ringe til Finn på tlf. 61782528.