Gør som 140 andre butikker og virksomheder - meld dig ind i Handelsforeningen.
Med en handelsomsætning på 1,3 mia. kr. er Ringkøbing områdets største handelsby. I Handelsforeningen er vi først og fremmest sammen om at udvikle Ringkøbing som en attraktiv Handelsby, hvor vores fokus er på at skabe konkret værdi for vores medlemmer.
Det gør vi ved at fokusere på 4 primære indsatsområder:
Markedsføring og branding
Events
Salgsfremmende aktiviteter
Detailhandelsudvikling
Markedsføring og branding
Handelsforeningen varetager den fælles markedsføring af Ringkøbing som en attraktiv Handelsby. Målgruppen er både potentielle kunder i Ringkøbing, oplandsbyerne samt danske og tyske turister.
Det gør vi bl.a. gennem vores mange online kanaler som f.eks. Facebook, Instagram og Nyhedsmails.
Vi driver også www.visitringkøbing.dk som er indgangen til information om Ringkøbings butikker. Alle medlemmer har en profil på hjemmesiden.
Vi udgiver også flere forskellige trykte publikationer som f.eks. bykort og den populære Egoistbog.
Målet er at Ringkøbing skal være Danmarks bedste by at drive forretning i!
Events
Events i Ringkøbing skal dels tiltrække kunder til byen, fastholde kunderne i byen i længere tid og brande byen overfor fastboende og gæster.
Som medlem af Handelsforeningen er du dels med til at støtte tiltrækningen af kunder og du har mulighed for at være en aktiv del af vores events og få synlighed i forbindelse med dem.
Vi står bag de fleste events i byen. Nogle events planlægger og afvikler vi selv og andre afvikler vi i samarbejde med eksterne partnere.
Her er et par eksempler på de mere end 40 events vi er involveret i i løbet af et år: