Renoveringen af Nygade Nord

Ringkøbing får en ny flot handelsgade.I 2017 var det gågaden der blev renoveret og fik en ny flot belægning og nu er turen kommet til Nygade Nord. Derfor vil du opleve, at gaden er afspærret fra uge 12 og 6 måneder frem. Det vil altid være muligt at komme rundt til fods i gaden, men der kan perioder være mindre omveje der skal benyttes for at komme fra A til B.

Butikkerne i Nygade Nord holder åbent som normalt i byggeperioden. 

I Nygade Nord finder du bl.a.:

Baking Sins by Lea (Bageri)
Bonderosen (Blomster)
Ejvinds Bageri (Bageri)
Skomagerhuset (Galleri)
Jyske Bank (Bank)
Røde Kors Butikken (Genbrug)

Sådan finder du parkering i nærheden af Nygade Nord

Den tætteste P-plads til butikkerne i Nygade Nord er Parkeringspladsen ved Købmandsslippen (bag Jyske Bank).

Du finder den let ved at køre ad Østergade (enten fra Nørredige eller Algade) og drej ned af Chr. Husted Vej. p-pladsen ligger på venstre hånd, når du kommer af Chr. Husted Vej. 

 

Hvad skal der laves på Nygade Nord?

Der skal lægges nye ledninger under Nygade Nord (fra Nørregade til I.C. Christensens Allé) til fjernvarme, regnvand og drikkevand. Spildevandskloakken og elkabler renoveres. Efterfølgende får gaden et nyt udseende, med bredere fortove og en ny belægning, der stemmer bedre overens med Ringkøbings smukke, historiske bymidte og inviterer fodgængerne i gågaden til at gå videre ud af Nygade Nord. Gravearbejdet vil foregå fra d. 18. marts til august 2019. Arbejdet med ny belægning sker henover sommeren frem til uge 42 2019.

 

Hvem gør hvad? 

Ringkøbing-Skjern Kommune forskønner gaden og koordinerer anlægsarbejdet.

Ringkøbing-Skjern Forsyning separerer/renoverer kloaksystemet samt renoverer vand og gadelys.

Ringkøbing Fjernvarme udskifter de gamle fjernvarmerør til nye.

RAH udskifter elkabler til nye.

DML-huse A/S, Ringkøbing udfører gravearbejdet for Ringkøbing Skjern Kommune, Ringkøbing-Skjern Forsyning og Ringkøbing Fjernvarme

Brolægning samt arbejdet med forbedring af forholdene for træer udføres af Ringkøbing-Skjern Kommune.