Forrige nyhed Næste nyhed
torsdag den 27. august 2020

Ringkøbing By klar til Late Summer Night

Jacob Muldkjær Rasmussen

1055
27 august

Ringkøbing by kommer til at emme af sensommerstemning med masser af musik, små aktiviteter for hele familien samt masser af gode tilbud i butikkerne, når byen holder Late Summer Night fredag den 4. september 2020 med åbent helt til kl. 22.00.

 

- vi laver en Open by Night indenfor de rammer, vi har at arbejde under i forhold til pandemien og har fået sammensat et bredt og hyggeligt program for hele familien, fortæller Købstadschef Jacob Muldkjær Rasmussen.

 

Butikkerne er kommet godt igennem sommeren, og derfor vil de også på denne aften være fyldt med ekstra gode tilbud.

 

- der skal snart laves plads til efterårets varer på hylderne i byens mange butikker, og da vi er begunstiget af et bredt handelsliv i byen, vil det stensikkert være noget for enhver smag, påpeger Jacob Muldkjær Rasmussen.

 

Aktiviteter for hele familien

Aftenen igennem bliver der underholdning for hele familien. Two Jacks spiller op på Torvet ligesom Vægterne byder på byrundtur, som de har gjort det sommeren igennem.

 

Kulturskolen Ringkøbing-Skjern underholder med musikalske indslag i Gågaden, mens Velling Naturrideskole byder på ponyridning på Havnepladsen, hvor også der bliver snobrødsbagning med Spejderne.

 

Der bliver også mulighed for at møde Ringkøbing Garden i Torvegade, hvor man også kan prøve både se og prøve Poledance hos Poise Pole Studio.

Radio Ringkøbing laver Gå-Banko i Algade, hvor Brand ABC viser ambulance- og redningsudstyr, og Ringkøbing Linedance giver opvisning.

 

Herudover vil der på Torvet og Havnepladsen være forskellige børneaktiviteter som f.eks. hoppeborge, High Jumper og Wipeout.

 

Forrige nyhed Næste nyhed
Relaterede nyheder
Handelsforeningens telt skal skabe sommerliv på havnen
Ringkøbings Julemand er blevet National
Gode tilbud til Mors Dag