Forrige nyhed Næste nyhed
tirsdag den 16. januar 2018

Nyt logo samler byen

Jacob Muldkjær Rasmussen

410
16 januar

Byens butikker har igennem efteråret deltaget i et projekt som skulle munde ud i et logo og en kort tekst som beskrev Ringkøbing og den oplevelse man kan forvente når man besøger byen og dennes butikker.

Processen har forløbet sig som beskrevet her under:

Talsperson for gaderne i centrum blev udvalgt, og arbejdsgruppen samles første gang hos RKSK som faciliterede processens start. Ud over repræsentanter fra RKSK. Bestod arbejdsgruppen af:

Hans Ruby - Nygade

Jesper Jørgensen - Algade

Lone Keilberg - V. Strandgade

Søren Hebro - Torvegade

Kim Grøn Hansen - Købstadschef og facilitator

Efter to indledende møde blev der udarbejdet et spørgeskema som ca. 70 butikker svarede på, spørgsmålene havde det formål at finde ud af hvad som gjorde Ringkøbing unik. Da svarene var analyseret blev butikkerne inviteret til workshop på Hotel Ringkøbing, hvor opgaven var at skære til og komme nærmere på de ord som beskriver Ringkøbing bedst. Et møde som blev faciliteret af Stener fra virksomheden Tankegang. Arbejdsgruppen mødtes her efter med RKSK og Tankegang, og kom frem til ordene Sjæl, smil og stil som i også kan se i det nye logo øverst.

Her under en kort beskrivelse af de tre udvalgte ords betydning:

Sjæl:

Ringkøbing er en moderne købstad, som har sin helt egen historiske charme. Den gamle bydel med de hyggelige, brolagte gader, stokroser og vejende dannebrogsflag, der fører ned til havnen, og tilbage igen. Der falder en ro over dig, når du går en tur gennem byen. Ringkøbing er ig på historie, specialbutikker og på kræsne kunder.

Smil:

I Ringkøbing møder vi dig altid med et smil. Vi lærer vores kunder at kende, så vi kan yde en helt personlig betjening, tilpasset den enkeltes behov. En kunde i én af byens butikker er hele Ringkøbings kunde, så vi hjælper gerne med tips til oplevelser, service og andre indkøb. Det kalder vi service PLUS, og det levere vi med et smil.

Stil:

Ringkøbing er en smuk by, hvor vi lægger vægt på stilrigtige løsninger, vi forstår at forny, forkynde og forene, nyt og gammelt. Vi værner om byens udseende og sætter pris på de små detaljer, som skaber en helhed. Vi har et rigt udvalg, om du søger kædebutikker eller nogen af de mange unikke vare af høj kvalitet.

Forrige nyhed Næste nyhed
Relaterede nyheder
Ringkøbing Magasin
Tambourine Men lukker Torv scenen
Service er altafgørende