Nygade på Ny
Forrige nyhed Næste nyhed
tirsdag den 25. april 2017

Nygade på Ny

Jacob Muldkjær Rasmussen

731
25 april

Et projekt som skal grave sig igennem hele byens gågade, vil skabe bekymringer og udfordringer. Men i Ringkøbing er man kommet igennem denne udfordring via rigtig god gensidig kommunikation.

"Mine medlemmer lever af deres kunder, og når tilgangen til deres butikker bliver besværlig og til tider helt væk, ja så vil det skabe bekymring og mistet omsætning. Jeg er glad og stolt over mine medlemmers tilgang til denne udfordring, de har virkelig vist at med sammenhold og positivitet, så kan vi komme igennem det hele."siger Købstadschef Kim Grøn Hansen"

"Kim Grøn Hansen fortsætter" Vi er langt fra færdige og udfordringerne lurer stadig når sommeren bringer turisterne til byen, og RKSK skal igang med belægningen, men alle parter er enige om at fortsætte den gode kommunikation, og de mange forskellige og til tider lidt skæve tiltag, for at sikre kunderne ikke er i tvivl om, at der er åbne butikker igaden, selv om det ikke altid ser sådan ud.

Her kan i læse om nogle af tiltagene:

Læs artikkel fra Dagbladet 25.April: Hotdogs og cola i Nygade på fredag

Fortiden blander sig i NYgade på NY

Når Ringkøbing midtby syder af liv til Open By Night fredag d. 28. april kl. 18-22, vil gengangere af borgere fra 1500-tallets Ringkøbing blande sig
i menneskemængden i Nygade. Gadens og byens historie vækkes til live med interaktive plancher, telefonbokse, skuespillere og meget mere som
led i NYgade på NY-projektet.
Det er Teater Seachange, der står for at fortolke og levendegøre gadens historie, som en del af kulturhovedstadsprojektet MOVING SPACES.

Tidslommer og åndehuller

Du kan opleve gengangere af 1500-tallets Ringkøbingborgere og dykke ned i tidslommer via interaktive plancher, hvor du med en telefon eller tablet kan høre fortællinger fra Ringkøbingborgere og se film om, hvordan livet var i Nygade i gamle dage. I gadens slipper og sidestrøg, ”Off Road”, stopper tiden for en stund. Hvis du holder røret på de opstillede telefonbokse til øret, kan du træde ind i et åndehul, hvor rare, hjemlige stemmer bibringer tanker fra verden derude og inspirerer til at tage det helt roligt og bare være tilstede, der hvor man nu er.

Breve til fremtiden

Mens gravearbejdet står på, kan du finde en tidskapsel i Nygade, som fungerer som en slags postkasse til fremtiden. Alle kan skrive et brev eller
lave en tegning og få det med i tidskapslen, der begraves under gaden, så fremtidens Ringkøbingborgere kan læse nutidens personlige historier
om livet i Ringkøbing i år 2017. Endelig kan du også blive en del af en fotomosaik - ”et billede af Ringkøbing”.

Forrige nyhed Næste nyhed
Relaterede nyheder
Efterårsferie i Ringkøbing
Musik på Torvet i Ringkøbing 2018
26/8 Vin, musik og hyggeligt samvær