Forrige nyhed Næste nyhed
mandag den 18. november 2019

Ny kreativ julekalender til børnene i Ringkøbing

Jacob Muldkjær Rasmussen

441
18 november

Børnene får brug for deres kreative evner, når Ringkøbing Handelsforening sender en ny kreativ julekalender på gaden. Børnene kan samtidigt vinde gavekort til byens butikker.

 

- Vi har valgt en ny tilgang til julekalenderen. I stedet for den traditionelle låge-kalender, har vi valgt at nytænke begrebet julekalender. Ud fra ønsket om at involvere børnene, har den lokale kunstner Anne-Sophie Bech der har firmaet AS Visuals udviklet den nye julekalender, fortæller Købstadschef Jacob Muldkjær Rasmussen.

 

Den nye julekalender fungerer på den måde, at børnene skal farvelægge det felt på julekalenderen, den enkelte dato dækker over. Når alle felter er farvelagte den 24. december, skal man få mor og far – eller selv – lægge et foto af julekalenderen op på Ringkøbing Handelsforenings Facebook-side.

 

- Blandt de tre flotteste og mest kreative julekalendere, trækker vi lod om tre gavekort på i alt 1.200 kroner til fx nyt legetøj eller lignende hos vores medlemmer, fortæller Jacob Muldkjær Rasmussen.

 

Julekalenderen uddeles gratis til alle børn i forbindelse med Juletræstændingen på Torvet i Ringkøbing den 22. november 2019. Fra mandag den 25. november kan man også hente en kalender i Vestjysk Bank (så længe lager haves).

Se hele programmet for Juletræstændingen her

 

Anne-Sophie Bech laver i øvrigt en tegneworkshop, der er gratis for alle børn at deltage i. Der er tegneworkshop i event-hytten på Torvet lørdag den 21. og mandag den 23. december fra kl. 12 – 15.00.

Forrige nyhed Næste nyhed
Relaterede nyheder
MSM og Hatkjærhus belønnet for flot forskønnelse i Ringkøbing
Ringkøbing fejrer Helten - og spiser den!
Påsken i Ringkøbing