Forrige nyhed Næste nyhed
tirsdag den 09. juli 2019

Kendt Fødevarefestival flytter til Ringkøbing

Jacob Muldkjær Rasmussen

827
09 juli

Fødevarefestival Ringkøbing skyder efterårsferien i gang

 

Flere end 60 udstillere vil fylde det 1.100 kvm. store telt på Havnen, der i weekenden 12.-13. oktober 2019 kommer til at danne rammerne om den første Fødevarefestival Ringkøbing.

 

Festivalen er kommet i stand efter, at Ringkøbing Handelsforening har indgået et samarbejde med Sisse Hansen og Jimi Kristensen, der står bag en række fødevarefestivaler i Danmark herunder den netop afviklede Fødevarefestival Nørre Vosborg i weekenden.

 

- Vi har fået en mulighed for at gennemføre et fantastisk arrangement, der har bevist, at det kan trække rigtigt mange mennesker til. Og den mulighed har vi grebet, siger Købstandschef Jacob Muldkjær Rasmussen fra Ringkøbing Handelsforening om baggrunden for festivalen.

 

Skal udvikle sig fremad

Han oplyser, at Fødevarefestival Ringkøbing i år afvikles første weekend i efterårsferien men, at man er indstillede på at flytte den til et andet tidspunkt på året fra næste år således, at der ikke er to fødevarefestivaler i lokalområdet på samme tidspunkt.

 

- Vi forventer masser af mennesker til Fødevarefestivalen, men om vi når op på de tidligere besøgstal, er heller ikke så afgørende. Det afgørende er, at vi med årets Fødevarefestival Ringkøbing får et fundament at bygge videre på fremad, siger Jacob Muldkjær Rasmussen.

 

Satser på fødevarer

Allerede i hele næste uge (15. - 20. juli), er der internationalt fødevaremarked på Torvet i Ringkøbing.

 

- Man skal se det som en bevidst satsning på fødevarer. Først en international festival med fantastiske varer fra Spanien, Italien, Tyskland og mange andre europæiske lande mandag til lørdag i næste uge. Og så en satsning på danske fødevarer - heraf rigtigt mange lokale og regionale, siger Købstandschef Jacob Muldkjær Rasmussen.

 

Læs mere Fødevarefestival Ringkøbing (12. - 13. oktober) her

Læs mere om Internationalt Fødevaremarked (15. - 20. juli) her

 

Forrige nyhed Næste nyhed
Relaterede nyheder
Rolls Royce Rally, kommer til Ringkøbing
Tambourine Men lukker Torv scenen
Ringkøbing fejrer Helten - og spiser den!