23 gratis Live koncerter på Torvet i Ringkøbing
Forrige nyhed Næste nyhed
fredag den 15. juni 2018

23 gratis Live koncerter på Torvet i Ringkøbing

Jacob Muldkjær Rasmussen

2074
15 juni

23 gratis live koncerter. Så mange er der på Torvet i Ringkøbing i juni, juli og august.

Årets musikprogram for sommeren 2018 på Torvet i Ringkøbing er netop offentliggjort og den byder på både nye orkestre og gamle kendinge. ”Traditionen tro startede vi med Ringkøbing Big Band pinselørdag og de får også lov at afslutte sæsonen den 1. september. Derimellem kan du høre alt fra jazz til rock’n’roll, country, dansktop, pop og rock. Vi bestræber os på at have et varieret musik udvalg, så der er noget for enhver smag.” Siger Jacob Muldkjær Rasmussen, der foruden at være Købstadschef også varetager formandsposten i Foreningen musik på Torvet, der står bag udendørskoncerterne.

 

Foreningen Musik på Torvet blev stiftet i 2009 og formålet er at arrangere koncerter på Torvet. Indtægterne i foreningen kommer fra medlemmerne, der bl.a. tæller spisestederne på Torvet. ”Det er spisestederne på Torvet der betaler størstedelen af musikken, da de også får mest ud af den. Men både Vestjysk Bank og Ringkøbing Landbobank giver også et tilskud, som kommer hele byen til gode.” siger Jacob Muldkjær Rasmussen og tilføjer ”Torvet er byens hjerte og musikken her skaber et liv, der smitter af på hele byen”.

 

Musikkens egen scene

Musik på torvet i Ringkøbing er en tradition, der har eksisteret i mange år. I midten af 1990’erne blev der opført en mindre pavillon ved Torvet, der skulle fungere som scene for musik arrangementerne.  Det blev så stor en succes, at den fik lov at stå helt til 2011. Her besluttede byrådet at finansiere en ny og bedre scene, der kunne stå der permanent. Det er den vi i dag kender som estraden på Torvet. ”Estraden er en fantastisk ramme for vores udendørs koncerter. Stemningen på en sommerdag med musik og masser af mennesker er noget helt specielt” siger Jacob Muldkjær Rasmussen.

 

Se hele musikprogrammet her

Forrige nyhed Næste nyhed
Relaterede nyheder
Tambourine Men lukker Torv scenen
Lokal købmand i TV midt vest
Beredskabsdag på torvet i Ringkøbing

Nyheder
Julen i Ringkøbing
Aktiviteter
Kommende Arkiv
Lyserød Lørdag i Ringkøbing
Hvad er Naturkraft?
Naturshow med Ringkøbing - Skjern Museum
Efterårsferie