Få dine varer leveret gratis til hoveddøren

Mange af Ringkøbings butikker tilbyder dig at få leveret dine varer direkte til din hoveddør.

Du bestiller og betaler direkte til butikken (Bestilling via telefon, mail eller Facebook og betaling med f.eks. Mobilepay eller kontooverførsel).

Se her hvilke butikker der tilbyder gratis levering

 

Spørgsmål og svar om gratis levering af varer

 

Hvor leverer I varer?

Vi leverer i området der dækker Ringkøbing, Søndervig, Kloster, Hee, No, Velling og Ølstrup.

 

Hvad koster det?

Det er gratis at få leveret dine varer.

 

Hvilke butikker kan jeg få leveret varer fra?

Du kan få leveret varer fra udvalgte butikker i Ringkøbing. Se hvilke butikker og deres kontaktinformation her

Vær opmærksom på, at butikker der ikke er på listen, godt kan have deres egen leveringsservice. Du kan se en liste med alle butikker i Ringkøbing her

 

Hvordan bestiller jeg?

Du bestiller dine varer direkte ved butikken. Kontakt butikken via telefon, mail eller Facebook.

Se kontaktoplysningerne til de butikker der tilbyder levering her.

 

Hvordan betaler jeg for mine varer?

Du betaler direkte til butikken. F.eks. via Mobilepay eller kontooverførsel.

 

Hvornår leveres mine varer?

Der er udlevering på hverdage (mandag – fredag).

Vi bestræber os på at levere varerne indenfor 24 timer fra de er bestilt. Varer bestilt i løbet af en weekend leveres mandag.

Der kan ikke aftales et fast leveringstidspunkt.

 

Hvordan leveres mine varer?

Varerne leveres til din hoveddør. Hvis der ikke er nogen hjemme til at modtage varen, sættes varerne ved døren (eller i skur/carport).
Vi kan ikke tilbyde at bære varerne ind i dit hjem.

 

Hvilke varer kan jeg få leveret?

Du kan få leveret de fleste varer fra detailbutikkerne.

Vi forbeholder os ret til at afvise levering af varer, f.eks. hvis de er for værdifulde, for tunge eller kræver særlig tilladelse til at transportere.

Se kontaktoplysningerne til de butikker der tilbyder levering her.

 

Ændringer i leveringen

Vi forbeholder os ret til at stoppe leveringsservicen uden varsel, f.eks. hvis levering umuliggøres af ændrede anbefalinger fra myndighederne.

 

Hvem står for leveringen?

Det er Ringkøbing Handelsforening, der på vegne af den butik du har købt varen i, står for leveringen.

 

Ansvar

Når varen er overgivet til dig eller er leveret til din hoveddør, er varen dit ansvar. Ringkøbing Handelsforening eller butikken du har købt den i, kan ikke gøres ansvarlig for varen herefter.

 

Har du yderligere spørgsmål eller brug for hjælp?

Så kontakt Ringkøbing Handelsforening på tlf. 22 42 30 99 eller info@ringkoebing.dk