Suckerpunch + Support

lørdag den 24. oktober 2020

87
Suckerpunch + Support
24 oktober

Suckerpunch + Support

Lørdag den 24. oktober kl. 20.00 på Spillestedet Generator

Suckerpunch har base i Vestjylland og spiller meget passende Redneck Badass Boogie Woogie Rock N’ Roll, som kun kan laves med fødderne plantet godt og solidt i jorden. Bandet opfinder ikke den dybe tallerken, men garanterer en fed fest med højt tempo og godt humør imens de er på scenen. Stilen er med stor inspiration fra de sydlige stater i USA og blandes med elementer fra 80’er rocken. Catchy guitar og syng-med-omkvæd må siges at være en stor del af Suckerpunch universet.
I efteråret 2018 udgav bandet deres debut plade og spillede hen over sommeren 2019 på en del festivaler i det jyske. B.la. Bork Festival, Rock i Ringkøbing og MC Mosten.

Vulture Vibe

Vulture Vibe er et moderne rocknroll band fra Aarhus der fik sin begyndelse i 2016. Det er guitar-drevet klassisk rock, med fokus på hårdtslående riffs, der har sine rødder plantet dybt i den mørke og dunkle delta-blues. I sammenspil med den psykedeliske rock, kombineret med et hint af den længselsfulde soulmusik, bliver musikken leveret gennem en moderne produktion og lyd, der giver en nutidig feel og relevans.