Musik på Torvet - Skjern Salonorkester

lørdag den 01. juni 2019

348
Musik på Torvet - Skjern Salonorkester
01 juni

Koncert med Skjern Salonorkester 

Lørdag den 1. juni kl. 11.00 - 14.00 på Torvet i Ringkøbing

 

Skjern Salonorkester har 30 år på bagen og er en del af Musikskolen Ringkøbing-Skjern. Vores dirigent er Flemming Nordenhof, der inspirerer orkesterets 25 vestjyske amatørmusikere til at yde deres allerbedste!

 

Når orkesteret slår tonen an, er det svært at sidde stille. Vi spiller op til alle former for festlige lejligheder som f.eks. receptioner, koncerter, udstillinger, festivaler, byfester, temafester og wienerballer. Med glæde og energi skaber vi en fantastisk stemning og kan fylde ethvert dansegulv. Et af vores specialer er erindringsdans, og med vores musik lykkes vi med at vække minder frem hos mennesker med demens.

 

Skjern Salonorkester sætter en ære i at lyde så autentisk som muligt. Derfor er musikarrangementerne også hentet fra en svunden tid. Orkestret spiller fortrinsvis danse- og underholdningsmusik fra 20’erne og 30’erne. Vi finder den gamle salonmusik både charmerende og af stor historisk værdi. Tænk bare på Kai Norman Andersens skattekiste af iørefaldende danske evergreens. Vi er leveringsdygtige i musik til f.eks. Tango, foxtrot, cha-cha-cha, engelsk vals, Quick step, Paso double og ikke mindst wienervalse. Talrige gange har orkestret leveret musikken til den populære selskabsdans Les Lanciers. Der er rift om Skjern Salonorkester. Vi har et trofast publikum, der år efter år ser frem til vores nytårskoncerter. Orkestret har turneret i Frankrig, Island, Polen, Tyskland, Ungarn, Skotland og Tjekkiet.

Skjern Salonorkester spiller glæden frem!