Koncert med Kenn Lending Blues Band

fredag den 18. september 2020

158
Koncert med Kenn Lending Blues Band
18 september

Kenn Lending Blues Band

Fredag den 18.september kl 20.00 på spillestedet Generator i Ringkøbing

Dørene åbner kl. 19.00.

Kenn Lending Blues Band, der ofte er blevet omtalt som et af landets mest originale blues orkester, har så eksisteret i 40 forrygende år.
11 albums er det blevet til i bandets eget regi, plus 9 albums sammen med store amerikanske kunstnere som, Champion Jack Dupree, Memphis Slim, Mickey Baker, Louisiana Red, Luther Allison, Aron Burton, Janice Harrington og Lillian Boutté. Men især alle bandets egne albums, er båret af Kenn Lending’s umiskendelige sound og alsidige stil, samt de medvirkende musikeres indlevende virtuositet.

Der løber meget vand under en bro på 40 år og der har da også været del musikere igennem Kenn’s band. Det er også klart, at Kenn’s høje ambitions niveau og idé om, at kunne levere blues musik, i alle afskygninger og på så mange måder som muligt, har krævet en besætning af virtuose musikere, med den bredest mulige horisont. Af de mange konstellationer bandet således har haft, er der dog en udgave der, efter manges mening, stikker markant ud. Fra 1986 til 1995 bestod bandet, foruden kapelmesteren selv, af Henning Verner - keyboards, Frank Larsen - trommer og Svenni Svafnisson - bas. Udover at være et ualmindeligt sammentømret band, var der også tale om venskaber, som rakte langt tilbage i tiden.
Frank og Kenn lærte hinanden at kende som femten årige i skolen. Siden havde de spillet sammen i mange sammenhæng og sammen dannede de i 1980 Kenn Lending Blues Band. Svenni fra Island kom med i bandet i 1984. Henning som tiltrådte KLBB i 1986, mødte Kenn i soul og reggae bandet Survivors i 1976. Denne unikke samhørighed, kan tydeligt høres på tre album’s fra denne periode. De originale numre, som der altid har været overvægt af på Kenn Lending’s album’s, var således også komponeret af Kenn og Henning, i samarbejde med resten af bandet.

En trist begivenhed har nu ført bandet sammen igen. Til den for nyligt afdøde bluesmusiker, LP Simonsen’s bisættelse, besluttede de at samles igen, for at sende deres gode ven afsted på behørig vis. Denne lille koncert, samt to mindekoncerter, har givet de gamle venner blod på tanden og lyst til fortsætte med at give koncerter sammen. 

Efteråret 2020 bringer bandet til Generator. Sidst vi havde besøg af Kenn Lending fik publikum en fantastisk aften og ville ikke give slip på musikerne. Så mon ikke vi kan glæde os til endnu en omgang svedig bluesmusik af Kenn og vennerne når de skruer op for forstærkerne den 18. september?