TV Kok Jesper Vollmer holder oplæg om Madspild

søndag den 02. december 2018

232
TV Kok Jesper Vollmer holder oplæg om Madspild
02 december

Ex-kongehuskok og TV-vært fra Spis & Spar fortæller hvordan hver husstand  i byen kan spare 1.000 kroner i julens buget. 

Jesper Vollmer giver gode indkøbsråd i samarbejde med vores partnere.

Et godt indslag med smagsprøver og eksempler.

Oplev Jesper Vollmer ved SuperBrugsen d. 2. dec. kl.10.00 - 10.30

 

Om Jesper Volmer:

“Julen varer længe, koster mange penge”.

Den har vi vist alle sammen sunget et par gange eller tre. 

 

Hvorfor er det nu, vi bruger SÅ mange penge i julen? 

 

Udover at være en dyr tid på året, så er det også en tid, hvor meget god mad ender i skraldespanden.

 

Jesper Vollmer (kendt fra bl.a. TV-programmet Spis & Spar) kommer og giver sine bud på, hvad vi kan kigge på ved julens indkøb, så vi kan spare lidt i denne dyreste tid på året og samtidig begrænse madspildet. Jesper er absolut ikke fanatisk omkring at leve på discount manér eller ikke at måtte nyde julens søde forkælelse. Men derfor kan man sagtens stramme op på visse dele af overfloden, UDEN at nogen i familien vil kigge skævt til årets vært eller værtinde. 

 

“Der skal jo ikke mangle noget” er tit noget, vi forbinder med julen. Ikke kun under juletræet men i lige så høj grad også på bordet. “Tænk nu, hvis vi løb tør for noget”. 

Jesper kommer med pointer fra sit eget liv som kok og familiefar, og som manden i huset der naturligvis kokkererer i julen. Der kommer små anekdoter fra det kongelige køkken, som Jesper stod for i 10 år, og om hvordan omtanke og fokus på madspild bestemt ikke er fremmedord ved hoffet. 

Jesper vil komme med masser af små fifs og tricks, der kan arbejdes videre med i de små hjem, så alle får en lidt billigere og måske endda bedre jul uden så meget madspild - og med samvittigheden og pengepungen i orden. Julen skal jo vare lige til påske!

 

Arrangementet præsenteres i samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringkøbing Handelsforening og Super Brugsen i Ringkøbing.