Forrige nyhed Næste nyhed
torsdag den 31. august 2017

Service er altafgørende

Kim Grøn Hansen

431
31 august

Spørger du butikker landet over om de yder god service, bliver det nok svært at finde nogen som siger "nej, det er ikke noget vi yder her." Men service er ikke bare at spørge om der er noget man kan hjælpe med. Det er meget mere, det handler om Fokus, format, forandringsvillighed og overskud nok til at dele ud af det.

Netop derfor inviterer Ringkøbing Fjord Handelsråd i samarbejde med Ringkøbing Handelsforening til et tredelt kursusforløb omhandlende service. Kurset er gratis for medlemmerne i Ringkøbing Handelsforening.

Kurserne vil forløbe sig over tre aftner i sensommeren. Første kursus dag var i går d. 30. August, og samlede ca. 50 butiksansatte som alle fik sig en oplevelse, noget at tænke over, og noget at arbejde med hjemme i butikkerne.

Første kursus havde nemlig følgende emne: ”Forandring og udvikling af de muligheder vi allerede har”. Her lærte de, hvordan man kan holde fokus på de muligheder der er, samt hvad medarbejdere og ledere skal forlange af sig selv og andre. Derudover var fleksibilitet og holdningsændringer også et punkt på dagordenen.

Det andet kursus vil have fokus på nethandlen. Her er emnet kaldet: ”Få nethandlen tilbage til detailbutikken”. Ønsket her er, at blive bedre til at opløse skellet mellem detailhandlen og nethandlen 

Tredje og sidste kursus vil belære de deltagende om forskellige kundegrupper og deres behov. Emnet kaldes: ”Servicering af forskellige målgrupper”. Man vil herved få en bedre forståelse for, hvordan man skal servicere sine forskellige kunder.

Når kursusforløbet er gennemført, kan butikkerne tilmelde sig et, individuelt implementeringsforløb, som vil forgå i de respektive butikker.

Forrige nyhed Næste nyhed
Relaterede nyheder
Nygade på Ny
Påske 2017
60’er Toner – Dejlig Dansktop – Frivilligdag