Ægtefællejob

Vi vil gerne medvirke til, at der er jobtilbud til ægtefællen, når der ansættes nye medarbejdere, samt gøre det attraktivt for tilflyttere at tage arbejde i vores område. Derfor har Erhvervscentret - Ringkøbing Fjord Erhvervsråd - taget initiativ til Ægtefællejob.

En række virksomheder og institutioner har tilmeldt sig hos os, og hvis du skriver en kort - anonym - beskrivelse af dig selv, sender vi den til dem.

Hvis nogle af de potentielle arbejdsgivere har interesse i at høre nærmere om dig, kontakter de os. Vi sender herefter dit CV, så de kan kontakte dig for yderligere oplysninger og aftale en eventuel samtale.

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at din anonyme beskrivelse vil blive fremsendt til alle deltagende virksomheder og institutioner. Der er ikke mulighed for at få en liste over deltagende virksomheder.

Ønsker du at benytte muligheden?

Så bedes du sende følgende:

  • En kort anonym beskrivelse af uddannelse, køn, alder, faglige kvalifikationer, erfaring og hvilke typer job, du kunne være interesseret i
  • Et fyldigt elektronisk CV, hvor personlige data og kontaktoplysninger fremgår.

Erhvervscentret er sekretariat for Ægtefællejob, som er bygget op over et simpelt system, hvor alle deltagende virksomheder får en mail, når en person ønsker job.

 

Tilmeld dig ordningen på job@erhvervscentret.dk eller læs mere på erhvervscentret.dk eller kontakt Erhvervscentret på tlf. 99 75 26 00

 

Åbningstider

Specialbutikker:
Mandag - torsdag
Fredag
Lørdag

Fødevarebutikker har længere åbent.


9.30 - 17.30
9.30 - 18.00
9.30 - 13.00

 

Enkelte butikker åbner kl. 10.00